Kødboller i tomatsovs er en klassiker, som vi ofte spiser når ungerne er blevet trætte af at få serveret spaghetti med kødsovs igen… Retten er let at lave og smager skønt. Farsen til kødbollerne kan laves på mange måder – vi har her valgt en børnevenlig opskrift. Tomatsovsen kan ligeledes laves i mange variationer – nedenstående tomatsovs er den, som vi også plejer at bruge som pizzasovs.

Ingredienser til tomatsovsen
Ingredienser til tomatsovsen
- 2 små løg eller 1 stort
- 2 fed hvidløg
- 2 dåser tomater (økologiske)
- salt og peber
- 1/2 deciliter olivenolie
- 1 spsk. oregano
Fremgangsmåde
- Svits de snittede løg og hvidløg i olien
- Når løg og hvidløg er blevet gyldne tilsættes de to dåser tomater
- Tilsæt salt, peber, og oregano
- Bring tomatsovsen i kog
- Lad sovsen koge op og simre mens du går i gang med at røre farsen sammen til kødbollerne

Ingredienser til kødbollerne
Ingredienser til kødbollerne (til fire personer)
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- en pakke hakket oksekød
- 1/2 pakke bacon
- 2 æg
- 1/2 dl hvedemel
- 1 spsk. timian (friske krydderurter som salvie, oregano og basilikum gør det også meget godt i denne ret!)
- salt og peber

Bland alle ingredienserne i en skål og rør godt sammen
Fremgangsmåde
- Alle ingredienser blandes i en skål og røres godt sammen
- Blend tomatsovsen, hvis du bedre kan lide en cremet tomatsovs uden klumper
- Form kødbollerne med en spiseske og kom dem i tomatsovsen efterhånden som de laves
- Når der ikke er mere fars lægges der låg på sovsen og den skal koge i minimum 30 minutter – pas på når du rører rundt i sovsen, at kødboller ikke går i stykker
- Smag til med salt og peber inden der serveres

Pasta med kødboller i tomatsovs og frisk parmesan på toppen - velbekomme!
Tip
1. Vi bruger altid økologisk bacon, da det har en lækker røget smag.
2. Det er lettere at forme kødbollerne, når du dypper skeen ned i et glas med vand hver gang du skal lave en ny.

Uhm… den opskrift vil jeg helt sikkert prøve snart. Grazie!
Hej Kristine
God fornøjelse. Kødboller er hurtigt, nemt og så smager det fantastisk. Og så er det jo en genvej til Italien i de her kolde vintermåneder
Bedste hilsner
Simon
Tak for e
Puha, det var en tam omgang. Selvom der tilsættes mere oregano, timian, kryddersalt, peber og chili for at kvæle den rene tomatsmag lidt, så er der stadig en kraftig og fedtet eftersmag af olivenolie. Næste gang vil jeg i hvertfald halvere mængden af olivenolie.
Hej Jeanette
Det var da beklageligt, at den ikke lige faldt i din smag. Det er en god ide at pifte det op med chili, men det er selvfølgelig en smagssag. Jeg forstår dog ikke helt det med olien. Smagte 0,5 dl olie virkelig af så meget?
Hygge til
super lækker opskrift, jeg lavede dog lidt om på den
Jeg kom kun en spsk olie i, men tilføjede tilsidst omkring 1 dl mælk, for at få en mere cremet smag, kan varm anbefales