En tilbagevendende favorit i vores familie er tomatsovs med bacon. Ungerne er vilde med bacon (og det er vi faktisk også), og når squashen er skåret i små tern brokker de sig ikke over det grønne indslag i retten. Vi plejer at servere denne tomatsovs sammen med pasta og frisk parmesan samt basilikum som pynt på toppen.
Ingredienser (Til 4 personer skal du bruge)
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1/2 squash
- 1 pakke bacon
- 2 dåser hakkede tomater
- olie
- 1 spsk. sukker
- salt og peber
- krydderurter (timian, oregano, basilikum)

Ingredienser til tomatsovs med bacon
Fremgangsmåde
- Skær bacon i tern og svits det i olien
- Tilsæt det hakkede løg og hvidløg i gryden med bacon og svits videre til løgene er gyldne (pas på, at baconen ikke bliver brændt)
- Tilsæt squash, som er skåret i fine tern
- Efter et par minutter kan dåesetomaterne komme i gryden, som bringes i kog
- Kom sukker, salt, peber og krydderurter i sovsen og lad den simre i minimum 30 minutter (gerne en time)

Så skal tomatsovsen bare simre en halv time.
Server sovsen ovenpå pasta og drys friskrevet parmesanost hen over. Hvis du vil kræse lidt ekstra for dine medspisende, så pynt med et par friske krydderurteblade. Velbekomme!

Så er der serveret!
Tip
1. Vi bruger altid økologisk bacon, da det har en lækker røget smag.

jeg syntes det er en god ret, selv om jeg ikke har smagt den endu. men det ser godt ud og det dufter godt.det er lidt enkelt at lave. har ingen squash men brugte en rød peber;) nu skal jeg smage den mmmmmmmmmh
Lækker ret. Jeg holder meget af bacon, der ganske rigtigt skal brunes af så smagen af røg og salt kommer til sin ret.
Jeg tror dog, at jeg ville brune bacon helt for sig selv, så den rammer helt rigtig… Derefter tilsætte den til de andre ingredienser sammen med tomaterne…
Tak for et godt site